Tryllekunstnerprojekt

Han har fået dronningen til at skraldgrine af trylleri med pålæg, og han optræder for fulde huse i hele landet. Mød den nørdede knægt Rune Klan, der stadig synes, det er fedt at øve sig på trylleri og komik.

Det er 20 år siden, at Rune Klan en tirsdag første gang tog toget fra Hørsholm til hovedbanegården i København. Hoppede på bussen og kørte i 10 minutters tid, før han steg af på Frederiksberg. Lige uden for en mindre og mørk beværtning.

Her skubbede teenageren døren op og trådte ind i en lille tidslomme med mørkegrønne vægge og mørkebrune bjælker. Hans fødder vandrede ad det bordeauxrøde gulvtæppe forbi alle bordene, før han endte ved bord nummer 7. Allerbagerst i det hyggelige lokale ved den mørkerøde fløjlssofa stod et mørkt massivt træbord. Og her mødtes de.

Tryllekunstnere fra København og omegn samledes hver tirsdag aften og viste hinanden nye tricks. I starten kiggede den store dreng i hættetrøje og hængerøvsbukser kun på, men med tiden blev han en af dem og imponerede lige så ofte de andre med hurtige og veludførte mønt- og korttricks.

Det er lige præcis her, Tours udsendte møder Rune Klan - på London Pub ved bord 7 - for at snakke om det der trylleri, og hvorfor det egentlig er så fedt. Og det er ikke svært at afkode genkendelsens glæde i Rune Klans ansigt, da han for første gang i mange år igen træder ind på den lille beværtning med de mange forskellige øl og danske retter på menukortet.

»Jeg kom jo længe før de andre tryllekunstnere, for jeg ville have det hele med,« husker Rune Klan om dengang, hvor han mødte andre med samme interesse. Indtil da havde trylleriet været noget, Rune Klan delte med en god ven, men nu var det rigtigt, for nu havde han mødt nogen ligesom ham selv.

»De var jo en del ældre end jeg, men det betød egentlig ikke så meget, at de havde børn og kone, og jeg gik i folkeskole, for det var ikke det, det handlede om. Jeg blev så glad, når de roste mig for mine små tricks, og så øvede jeg mig endnu mere til ugen efter og endnu mere til ugen efter igen,« siger Rune Klan, der i dag er medlem af en noget mere professionel international loge for tryllekunstnere, der mødes en gang om året til konference.

Hemmelig jonglering
At man kan øve sig og blive bedre, er stadig noget af charmen ved trylleri, mener Rune Klan.

»Det er ikke noget, man bare viser frem. Trylleri er rent faktisk et håndværk, som man bliver bedre til, jo mere man øver sig. Overgangen mellem hver enkel fingersætning og trin i et trick kan altid blive mere flydende og let,« siger Rune Klan, mens han hurtigt skifter fra håndstilling til håndstilling.

»Det er lidt ligesom at jonglere hemmeligt,« siger han og kigger ned på sine hænder.

Lige for tiden øver han sig på tricks til ”Det blå show”, som han skal på turne med fra slutningen af august. Det gør han i en gammel lagerbygning, han har lejet. Og når Rune Klan er der, så får de kreative tanker frit spil. Der er intet, der er umuligt, og alting skal i det mindste prøves af. For det er først, når man har givet et trick en chance og øvet sig på det, at man egentlig ved, om det kan blive til noget ordentligt.

Lidt for kikset i gymnasiet
Faktisk var det det med at øve sig, som i sin tid fik Rune Klan til at stoppe med at trylle for en stund. Det var i gymnasiet, og selv om det med at øve sig var noget af det, som Rune Klan bedst kunne lide, så var det ikke særlig sejt.

»Det var måske lidt kikset at øve sig på at blive tryllekunstner. Og jeg ville helst bare have det sjovt med de andre og drikke nogle øl og ikke være anderledes,« siger Rune Klan om de få år, hvor han hverken øvede tricks selv, kom på London Pub eller besøgte den lille tryllebutik i Lyngby, hvor den eneste faste prisregel var, at man kun måtte betale et ulige beløb. Om man betalte 13 kroner eller 75 øre, var op til en selv, så længe det var ulige.

Heldigvis fandt Rune Klan interessen for tryllekunstnere igen allerede kort tid efter gymnasiet. Han lavede en tryllevideo, som blev solgt i hobetal især i USA. ”Three Pieces of Silver” hed den, og den førte også til en række foredrag i USA for den unge tryllekunstner. Hvilket igen blev startskuddet til, at Rune Klan - alt imens han arbejdede som pædagogmedhjælper - professionaliserede sit talent.

»Det var jo vildt fedt pludselig at kunne tjene penge på at trylle, og det gik rigtig godt, lige efter videoen kom på gaden, for der var en naturlig interesse. Da den naturlige hype var faldet, skulle jeg så i gang med at sælge mig selv som et produkt for fortsat at få job, og det var jeg virkelig dårlig til,« siger Rune Klan.

Selv om han havde fået produceret fine visitkort, så fik han ikke rigtig hul igennem, for Rune Klan har aldrig brudt sig om at sælge sig selv.

»Jeg ved godt, det er nødvendigt for langt de fleste i underholdningsbranchen, men jeg kan simpelthen ikke. Jeg slår mig selv hårdt i hovedet med janteloven, lige så snart jeg bare tænker på at sige til nogen, at jeg er dygtig til at trylle, så de skulle tage at hyre mig,« fortæller Rune Klan, der af samme grund altid gør noget lidt klovnet efter hvert trick på scenen og ikke bryder sig om at optræde med trylleri, når han ikke står på en scene.

En holdning, der adskiller ham fra de mange almindelige tryllekunstnere, de fleste af os kender som festbomber fra familiefesterne.

»Trylleri fungerer for rigtig mange som en måde at interagere og komme i kontakt med folk på. Og det er jo ikke så mærkeligt, at mange, der kan lidt forskellige tricks, har brug for det. De fleste af os er jo faktisk lidt mærkelige og nørdede. Men det har altså aldrig været det, jeg har fået ud af at trylle, selv om jeg nok heller ikke er en fuldstændig gennemsnitsdansker,« siger Rune Klan.

Det ”pay off”, der altid har gjort de mange timers øvelse fuldstændig deres tid værd, har for Rune Klan i stedet altid været folks ansigtsudtryk. Eller mere præcist deres sult efter at blive snydt og ført bag lyset og så forløsningen i form af forundring og overraskelse, når man laver et hvilket som helst trick.

»På den måde er det kommunikationen ved at optræde med trylleri, jeg elsker. Folk har lyst til at blive overrasket, og jeg giver dem det, de gerne vil. Men så allerhelst med et tvist, så det samtidig bliver sjovt,« forklarer Rune Klan.

Det sjove tvist betyder f.eks., at Rune Klan tryller med pålægsskinke i stedet for kort, som han gjorde det for nylig ved Dronning Margrethes 75-års fødselsdag.

»Det er sjovt at skifte delene fra et trick ud med nogle helt andre genstande. Det er ikke svært, når man først får lært at tænke i den retning. Det er bare sjovere,« siger Rune Klan.her sites: